Arv og testamente​

Hvad skal der ske med din formue, når du er gået bort? Har du særlige ønsker hertil, er det en god ide at få lavet et testamente, hvori det hele er beskrevet. Det kan give dig selv ro nu og gøre det lettere for dine arvinger, når den tid kommer. 

Hvordan fordeles arven uden testamente?

Hvis du ikke selv sørger for at lave et testamente, bestemmer arveloven, hvem der skal arve dig. I praksis betyder det, at arven fordeles ligeligt mellem din eventuelle ægtefælle og dine børn. Ægtefællen får halvdelen, og den anden halvdel fordeles ligeligt mellem børnene.

Har du ikke børn, vil ægtefællen arve det hele. Her skal du være opmærksom på, at hvis du og din kæreste ikke er gift, arver I ikke efter hinanden, heller ikke selvom I har haft samliv i mange år eller har børn sammen.

Har du hverken børn eller ægtefælle, kan din øvrige familie være arvinger til dig. Dog kan det også ske, at din arv går til statskassen, hvis den øvrige familie ikke er arvinger ifølge arveloven.

Hvad kan jeg ikke selv bestemme i et testamente?

Hvis du er gift eller har børn, kan du i testamentet kun bestemme over en andel af det, der falder i arv efter dig. Ifølge arveloven har din ægtefælle og dine livsarvinger nemlig ret til en tvangsarv. Der gælder dog særlige regler om den efterlevende ægtefælles ret til at få et vist minimums beløb.

Hvem er mine livsarvinger?

Livsarvinger er dine børn, børnebørn, oldebørn o.s.v. Overlever et af dine børn – eller børnebørn – ikke dig, arver i stedet dennes børn. Livsarvinger har altid ret til tvangsarv.

Hvad er tvangsarv?

Uanset om du har skrevet testamente eller ej, har din ægtefælle og børn krav på tvangsarven, der p.t. er på 25% af det, som de ellers ville have arvet.

Hvorfor skal jeg lave et testamente?

Der kan være mange årsager til at få et testamente lavet. Her er nogle få eksempler:

  • I er ugift og samlevende og ønsker, at partneren skal arve.
  • I er et gift par med børn og ønsker at sørge for, at ægtefællen får yderligere 18,75% af arven.
  • I ønsker, at jeres barn skal have mere eller mindre end de andre arvinger.
  • Du ønsker at tilgodese en godkendt velgørende organisation og derved spare afgift af arven.
  • Du ønsker, at arven skal være særeje og derved ikke skal deles ved skilsmisse.
  • Du ønsker, at arven skal båndlægges.
  • Du ønsker i højere grad at være medbestemmende over arven i forbindelse med generationsskifte af virksomhed.

Kontakt os og få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål, som du ønsker at få besvaret, eller vil du have lavet dit testamente, er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan med fordel ringe til os på telefon 86 52 07 77, men alternativt kan du også skrive til vores e-mail advokat@skanlaw.dk, hvis du foretrækker det.

Har du brug for en advokat?

​Kontakt os, og vi vender snarest tilbage. 

Vi glæder os til at varetage din sag.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi fik rådgivning i forbindelse med huskøb fra start til slut

"Super professionel rådgivning i forbindelse med huskøb. Gennemlæsning af slutaftale, forsikring m.m. dejlig tryg og forståelig rådgivning."

★★★★★

- Vivi via hentpriser.dk

Vi fik lavet testamente og ægtepagt

"Vi fik en meget professionel behandling som tilfredstillede de ønsker vi havde."

★★★★★

- Erik via hentpriser.dk

Kan anbefales

"De er hurtige og alt er i orden. 

Kan anbefales."

★★★★

- Mariann via hentpriser.dk

Veludført arbejde

"Fin, god og præcis kommunikation. 

Og veludført arbejde.."

★★★★

- Claus via hentpriser.dk

God hjælp

"indtil videre har jeg fået en fin behandling og god hjælp."

★★★★★

- Ove via hentpriser.dk

DK ADVOKATERNE I/S

​Hos DK ADVOKATERNE I/S løser vi opgaver inden for mange fagområder

såsom erhvervsret, strafferet, familieret, køb og salg af bolig m.fl.

Vi har kontorer i Skanderborg, Samsø og Ebeltoft

CVR: 12623607

Skanderborg

Adelgade​ 83, 8660 Ska​nderb​org

Find vej via Google Maps

Samsø

Besservej 2, 8305 Samsø

​​Find vej via Google Maps

Ebeltoft

Maltfabrikken Maltvej 4-12, 8400 Ebeltoft

Find vej via Google Maps

Telefontider

Hverdage fra 7.00 - 19.00

Mails besvares alle dage.