Både bygherren og entreprenøren står overfor mange valg og en stor mængde aftaler, der skal koordineres. Dette gælder om man er privat – og skal bygge sit drømmehus – eller man er professionel bygherre eller entreprenør. Bygherren vil gerne finde den helt rigtige entreprenør til opgaven, også kaldet entreprisen.
Entreprenøren indgår aftalerne med bygherren men indgår i mange tilfælde også mange aftaler med underentreprenører om alle delopgaverne fx mureren, tømreren eller maleren, hvis ikke entreprenøren kan udføre disse delopgaver selv. Du behøver ikke nødvendigvis at have fuldkommen styr på alle detaljer i dit projekt som bygherre. I mange tilfælde kan entreprenøren hjælpe med at fastlægge detaljerne. Men netop her kan der også være behov for hjælp fra arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører eller andre særligt sagkyndige.
Entreprisekontrakt
Det er altid en god ide at oprette entreprisekontrakt. Der er altid visse minimumskrav, som bør være til stede i kontraktgrundlaget, men behovet for detaljer kan på den anden side også være enormt stort. Kontrakten skal angive begge parters pligter og rettigheder i forhold til det færdigt fremstillede resultat tidsfrister, pris og betaling, garantistillelse og en plan for det tilfælde, at tidsplanen ikke holder.
Betaling og garanti

Udbedring af fejl og mangler
Der vil i mange tilfælde være ting ved et byggeri, der skal udbedres efterfølgende fx på grund af, at et byggemateriale svigter eller bestemte arbejder udsættes til efter afleveringen. Her er det en god ide også at have aftalt frister og vilkår for udbedringen, der næsten altid gerne må udbedres så hurtigt, som det kan lade sig gøre.
Byggeskadeforsikring
Reglerne om byggeskadeforsikring ved opførelse af helårsbeboelse, der i mange tilfælde er obligatorisk, trådte i kraft den 1. april 2008 og indførte krav om byggeskadeforsikring, når en erhvervsdrivende opfører ny helårsbeboelse eller ombygger eksisterende bebyggelse til ny helårsbeboelse, hvis ombygningen er væsentlig. Forsikringen gælder i 10 år og er knyttet til bygningen. Byggeskadeforsikringen er tiltænkt at dække byggeskader, der opstår i boligen, hvis de kan sættes i forbindelse med fejl begået under opførelsen af boligen.